Dagbog 30. april

Så er det sidste dag på Hawaii.

Jeg skulle først med flyet 22:30 fra Honolulu. Jeg skulle hentes ved 19 tiden ved hotellet.
Gårsdagens 2 gange gennemblødt har mærket mig lidt. Jeg har fået en lettere forkølelse.

Jeg besluttede at dagen skulle være en sol og badedag.
Efter checkout og deponering af bagage på hotellet tog jeg til Waikiki Beach. Der var jo lørdag, så der var mange mennesker på stranden.
Og der var hele dagen en surf konkurrence igang.
Det forgik nu så langt ude, at man nok skulle have haft en kikkert og kende reglerne for at kunne følge med. Men der var mange der bølgesurfede denne dag.

Jeg nøjedes med at solbade og indimellem køle lidt af i det dejlige blå vand, som har en rigtig behagelig temperatur.
Og nogle fine bølger, som hverken er for små eller for store.



Efter stranden tog jeg tilbage til hotellet og hotellets pool. Og også poolbaren på 5. sal.
Jeg gik hele vejen, selvom det kunne være fedt med en tur i en limo som denne Hummer.



Her er mit hotel i Honolulu: Maile Sky Court, 44 etager. Jeg boede på 38 etage, med delvis udsigt til stranden.





Søndag kommer jeg igen til LA og mødes med Charlotte på Comfort Inn.