Dagbog 28. april

Idag havde jeg besluttet at entan tage på ø rundtur eller til Pearl Harbor.

Vejret var lidt overskyet, så jeg valgte Pearl Harbor.
Rigtig mange udbyder rundrejser og ture til Pearl Harbor, men jeg valgte at tage bybussen. Det koster kun en brøkdel af det andre forlanger (her sparede jeg vel mindst 20 dollars), og så kan man bruge så meget tid derude som man selv ønsker.

For amerikanerne er dette sted meget højtideligt. Her hylder man de faldne og ærer dem meget. de vil andrig blive glemt.

Det japanske angreb på Pearl Harbor og flybaserne på øen var det som fik USA til at gå ind i anden verdenskrig. Indtil da havde de holdt sig neutrale. For at imødegå den stigende agressivitet fra japansk side havde man placeret Stillehavsflåden på Hawaii. Men alligevel blev amerikanerne så at sige taget på sengen, søndag den 7. december 1941, kl 7.55, hvor de første bomber blev kastet mod flybaserne, som herved blev sat ud af spillet. Og få minutter senere, da japanerne angreb flådefartøjerne som lå i Pearl Harbor. Næsten alle fly og de fleste flådefartøjer blev bombet og mange skibe sank. Det mest berømte er USS ARIZONA, som efter en heldig (og dygtig) fuldtræffer sank på mindre en 10 minutter efter den blev bombet. Sammen med skibet omkom mere end 1.100 sømænd, som var ombord.
De fleste har nok ikke engang opdaget hvad der skete.
Også USS OKLAHOMA blev sænket. Her omkom ca 500 sømænd.

Ialt var der mere end 2.400 omkomne og godt 1.200 sårede ved angrebet, som varede i ca. 2 timer før de japanske fly returnerede til deres hangarskibe, som uopdaget var kommet tæt på Hawaii.

Dagen efter besluttede USA at erklære japan krig, og derved begyndte Anden verdenskrig for amerikanerne.

I Pearl Harbor er der nu oprettet en mindepark for de døde. Og specielt for dem, som omkom på USS ARIZONA, er der oprettet Arizonam Memorial som er flåde, bygget ude i vandet ovenpå det sted hvor Arizona sank, og hvor det stadig ligger, som gravplads for de mange som faldt.

Jeg tog nogle billeder derude, og har valgt at bringe disse.







Som et ekstra symbol på krigens start og slutning har USA sejlet USS Mussouri til Pearl Harbor. Det ligger en skibslængde fra USS Arizona.
Det var på Missouri at japanerne betingelsesløst overgav sig til amerikanerne, og underskrev fredsdokumentet, som afsluttede anden verdenskrig på denne side af jorden.

De 2 skibe symboliserer således både begyndelsen og afslutningen af anden verdenskrig.


Hele området er en stor mindepark med rekvisitter fra US Navy og Army.

En mindeværdig tur, hvor man føler sig ydmyg over for dem som mistede livet for at vi andre kunne opnå freden.

Jeg fik først tændt min GPS ved Pearl Harbor, så det er kun turen hjem, og gåturen ved starnden, der vist:



Da jeg var kommet tilbage til området ved hotellet valgte jeg at se solnedgangen fra stranden ved Waikiki Beach.

På disse kanter går det stærkt, så det er en intens oplevelse. Og man skal være hurtig med kameraet.
det blev til disse billeder

























I morgen (fredag) regner jeg med at køre en tur rundt på øen (O'hau). Det er en tur på knap 200 kilometer, det meste langs kysten.