Dagbog 24. april

Her er dagens rute (ca. 415 km), fra Blythe til Los Angeles



I dag er der ikke så meget at skrive om.

Ved morgenbordet kom vi i snak med en amerikaner fra San Diego, som boede på samme hotel som os.
det blev til en lang snak, om mang og meget, herunder også en del vi kunne se på den videre fart, samt noget til en motorcykeltur herovre.

Bl.a. nævnte han Hurst Castle, som ligger ved Highway 1, nord for LA. Her kommer vi forbi om en uges tid, så det kunne da være vi lige kigger ind.

Snakken var ved at tage overhånd, så vi nær havde glemt at checke ud fra hotellet.

Nå, vi kom jo afsted, og målet var Comfort Inn i Los Angeles.
Undervejs besluttede vi at tage omkring Perris Valley Skydiving, hvor Charlotte skal deltage i Bigway Camp fra onsdag til søndag.
Vi mødte nogle andre danske faldskærmsspringere derude, som trænede i vindtunnellen.

Efter hårdt pres fra Charlotte lod Tage sig overtale til at prøve en tur i tunnellen.

Det blev til en begyndertur, med instruktion, samt 4 minutter i vindtunnel og en DVD med film af forløbet. Og en T-shirt.
Filmen har vi ikke set endnu, men det kan vi så glæde os til når vi kommer hjem.

Det var en god oplevelse, men dog ikke en der får mig til at springe med faldskærm.

Charlotte bookede sig ind på spildminutterne mellem mine forsøg, og fik derved trænet lidt sammen med en af danskerne som var herovre. Efter denne oplevelse kørte vi så videre.



Som i måske kan se, så er vejene og trafikken anderledes end derhjemme, men vi kom sikkert frem til vores hotel.





Mandag skal vi besøge Universal Studios i LA.

Og så skal vi have delt bagagen, så Tage kan komme videre til Hawaii tirsdag morgen. Og Charlotte til Perris.