Dagbog 21. april

Her er dagens rute (ca. 445 km), fra (A) Cortes, Colorado til (C) Cameron, Arizona



Vi kørte via Kayenta til Monument Valley (punkt B på kortet). Grunden til dette anderledes kortudsnit er Tages fejlbetjening af GPS'en. Den var ikke blevet tændt. Derfor fik vi ikke hele sporet med. Ruten er derfor konstrueret direkte på Google Maps.

Vi begyndte dagen lidt tidlig, med morgenmad på vores motel i Cortez. Her faldt vi i snak med vore amerikanske naboer på motellet. De var på vej fra Yuma i det sydlige Arizona til det nordlige Colorado.
Det blev til en længere snak om mangt og meget, bla. om levevilkår og sociale sikringer i Danmark og i USA.
Ud fra det vi hørte, så står det ikke så slemt til i USA, som vi danskere ofte tror. Sikringen af de socialt svage i USA er ligeså god som i Danmark. Dog er det foreløbig kun de gamle der har ret til fri lægehjælp. Andre må selv betale, eller tegne forsikringer som kan dække lægehjælpen.

Af den grund kom vi lidt senere afsted, men der er jo gode veje herovre når man skal langt, så vi kom ret snart frem til første bestemmelsessted, Four Corners.






Her mødes grænserne fra de 4 stater, Arizona, Utah, Colorado og New Mexico i samme punkt. Det er det eneste sted i USA at dette sker. Derfor er der oprettet et særligt monument, som højtidelig markerer dette. Det er et yndet punkt for fotografering af personer (og bamser) erfarede vi.

Her er det Charlotte der står med benene i de 4 stater



Området er omkranset af 4 længer med salgsboder, som så ligger i hver deres stat.

Det er lidt underligt at vi sådan kan gå rundt i 4 stater på det samme sted.

Udbuddet af varer i boderne var nu meget ens: Smykker, t-shirts og indianer souveniers.

Vi fik da også købt et par ting til minde om stedet.
Selvom det er en turistfælde, så er det alligevel et besøg værd hvis man kommer på de kanter. Entreen er 3 dollars pr person.

Fotografering af andre personer i området var forbudt, så det får I ikke at se.
Efter Four Coners gik turen videre mod Kayenta, Arizona, hvor vi fik lidt at spise.





Der var lidt sandstorm i området, så en del billeder er lidt slørede og uklare. Derfor skånes i for mange af dem.
Herefter kørte vi mod nord, mod statsgrænsen til Utah, som skal krydses for at køre ind til Monument Valley, som så igen ligger i Arizona.







Monument Valley har lagt kuliser til utallige western-, cowboy- og indianerfilm. Den første var Stagecoach med bl.a. John Wayne i hovedrollen.





På rundturen i området, på turens dårligste veje, og sandstorm kom der alligevel en del billeder i kassen. Nogle kan ses her:







Indfødte..













Efter Monument Valley kørte vi tilbage til Kayenta, og fortsatte ad Route 160 til Cameron, hvor vi havde bestilt plads på Cameron Trading Post Hotel Lodge.
Undervejs så vi en skolebus det skulle sætte børn af. Her kunne danskerne lære noget, respekt for skolebussen. Når den holder stille, må den ikke passeres. Og det gælder fra begge retninger.
Så kan børnene komme sikkert over vejen, hvis det er det de skal.



Vores indkvartering ser sådan ud, med dagen redaktør og fotograf i arbejde







Dette logi er udgangspunkt for Langfredagsturen, som går til Grand Canyon.