Dagbog 12. april

Her er dagens rute (ca. 235 km), fra Fresno til Three Rivers



På vejen ud af Fresno kørte vi igennem frugtplantager, bl.a. med appelsiner.

Vi måtte så lige ind efter nogle dugfriske frugter. Og ja, de smager altså bedre når de er modnet på træerne.





Fra turen ud til parken.









Her er vi så ved Visitor centret. Her er da også kommet sne.



Vi har besøgt Sequia & Kings Canyon National Park. Vi kom lidt sent afsted fra Fresno, men nåede alligevel at besøge begge parker. På grund af sneen var der store dele der var lukket, så det var mest de store SEQUIA træer vi så.
Og når vi siger STORE, så er de STORE.

General Sherman Tree er verdens største træ.

















Vi har både set verdens 3. største og verdens største (rumfang) træ idag. De er imponerende. Og gamle... Man anslår at de er mellem 2.200 og 2.700 år gamle. Dvs., da Jesus vandrede rundt på jorden var disse træer allerede 500 år gamle.
Det er lidt svært at fatte.

Her er så det 3. største, General Grant Tree.









Og et der ikke kunne klare det mere. Man ved, at det er mere end 125 år siden det væltede. I mellemtiden er det hule træ blevet brugt til mange ting, bla. overnatning for soldater og heste.



Kings Canyon er nok ikke så kendt, men alligevel er den imponerende.













Med sine dybe slugter, hvor nogle er mere end 10.000 fod (godt 3.000 meter) dybe, er de ca dobbelt så dybe som de dybeste ved Grand Canyon, som nok er den mest kendte National Park.

Vi var dog ikke i nærheden. De kræver fler-dages hike for at nå, og det har vi hverken udstyr, tid eller kræfter til.
De lidt mindre kan nåes med kortere ture, men her satte sneen en begrænsning for vores færden.





På vejen væk fra parken.





Vel ude af parken er vi nået til Three Rivers, hvor vi har indlogeret os på Sierra Lodge.

Onsdag kører vi til Death Valley, og så videre til Nevada. Og måske Las Vegas.
Derfter mod Zion National Park, den mest besøgte park i Utah.